Bygningers ydervægge, gulve og tag isoleres for at reducere varmetab og skabe et tilfredsstillende indeklima. En bedre isolering af ydervægge, tage, gavle og gulve vil ikke bare give et bedre og sundere indeklima, det vil også resultere i en stor besparelse på varmeregningen.
Hvis varmeisoleringen er utilstrækkelig, vil der om vinteren kunne opstå trækgener pga. kuldenedfald langs ydervægge eller kuldestråling fra kolde, indvendige overflader.